Highfive sammen om Amager

En af Foreningshusets lejere er ”Highfive sammen om Amager”, som drives af social koordinator Sisse Elmer Thomsen, der har kontorplads i huset.”Highfive sammen om Amager” består af to social-caféer på Holmbladsgade 87 og Tingvej 89a 1. sal. Caféerne er for alle børn i området fra 5-15 år, og har åbent mandag kl. 16-18.30 på Holmbladsgade og onsdag kl. 16-18.30 på Tingvej.

Begge caféer er tilknyttet et beboerhus, der fungerer som kontakt,-trivsels-og fællesskabsplatform for kvarterets børn/unge og beboerne. Projektet er med til at øge trygheden, integrationen og trivslen i socialt udsatte boligkvarterer.

Altid brug for frivillige

”Highfive sammen om Amager” har faste ugentlige aktiviteter som street-sport, fællesspisning, lektiehjælp, kreativt værksted, fritidsjob konsulent samt samvær og netværk. Der er altid brug for flere hænder, kreative tanker og frivillighed til at holde de to caféer åbne. Som frivillig har du rig mulighed for at bidrage med dine egne idéer, og projektet er altid åben over for nye tiltag.

Hjælp til fritidsjob

Fra 2017 har ”Highfive sammen om Amager” åbnet op for fritidsjobkonsulenttilbuddet ”Highfive Sammen om Studiejob”, som er et tilbud til unge, der har brug for hjælp eller støtte til at finde et studie-eller fritidsjob. Det kan for eksempel være hjælp til at skrive en ansøgning eller til at kontakte en potentiel arbejdsgiver.

Læs mere om de mange aktiviteter eller om at blive frivillig på www.highfivesammenom.dk eller på www.facebook.com/highfivesammenom