Maskinhallen er et samlingspunkt for sociale og kulturelle aktiviteter og arrangementer: folkekøkken, koncerter, foredrag, maduddeling, byttemarkeder, nycirkus, højtidsbestemte arrangementer og meget andet.
Maskinhallen ligger på Sundholmsvej 28A, og du kan bruge stedet til større offentlige arrangementer, hvis din forening eller organisation er medlem af Sundholm 8.
Faste arrangementer
Der er også faste arrangementer – datoer bliver annonceret på vores Facebookside og i kalenderen på vores hjemmeside:
- Café Fællesskab ligger i begyndelsen af måneden, hvor frivillige og foreninger kan mødes i uformelle rammer.
- Husmøder hver anden måned, hvor foreninger, der bruger Maskinhallen, kan komme og snakke om, hvad man gerne vil have sker i Maskinhallen, eller drøfte muligheden for at gå sammen om aktiviteter og projekter.
Medlemsforeninger af Sundholm 8 kan holde åbne og offentlige arrangementer. Vi prioriterer arrangementer, der har social inklusion i fokus – og vi giver gerne sparring hertil.
Maskinhallen har et barområde og et professionelt køkken, der gør stedet egnet til mange forskellige slags aktiviteter og arrangementer.