Lad os flyve højt!

31. maj 2024

Fredag før pinsen fejrede Foreningshuset Sundholm 8 sit 10 års jubilæum. I den anledning var der havefest med både akrobatik, koncert og kagebord. Jubilæumsfesten var støttet af Amager Vest Lokaludvalg.

Af Asta D. N. Evensen, praktikant i Frivilligcenter Amager 

Der er fest i det glade, gule foreningshus. I haven danser de farverige balloner i forsommervinden. Her holder sekretariatsleder Teddy Sidelmann Rasmussen en velkomsttale.

Han fortæller, at husets begyndelse voksede ud af at ville forankre det borgernetværk, der blev skabt igennem områdefornyelsen i 2010-2015. At der nok igennem årene er blevet drukket ”20.000 tusind kander kaffe… og fem kander the” (den sidste bemærkning fik folk til at fnise i krogene).

Den dag i dag vokser det hele stadigvæk: ”Vi løber stærkt, men vi løber med et smil på læben”, siger han. For det handler om at forebygge: at få folk ud af ensomhed og give lokalbeboere mulighed for at engagere sig.

Til sidst i talen præsenterer Teddy luftakrobaten fra GLiMT AMAGER med ordene ”… det viser, hvor højt vi kan flyve her i Foreningshuset”.

Vægtløs akrobatik i haven

Signild Thygesen viser “Dagdrømmer” – et underfundigt og poetisk trapeznummer, samt et uddrag af sit samarbejde med lyddesigner Palle Nothlev, hvor de fusionerer reallyd og luftakrobatik i reb.

GLiMT AMAGER formår at nå ud til folk, der ikke normalt opsøger kulturoplevelser, ved at lave nycirkus i for eksempel byrummet. De har også her til festen brugt et rum man ikke normalt ville forbinde med akrobatik.

Det er i sig selv et cirkustrick, at det store luftakrobatik-stativ kan være der i den lille baghave mellem blomsterkasser og haveborde.

Akrobaten svæver igennem luften. Festens gæster glemmer for en stund kagen på tallerknerne og kigger op.

Signild hvirvler i slowmotion om sin trapez. Iført blomsterrosa blazer og med bløde dansetrin ligner hun blomsterne, der bevæger sig i vinden.

Det føles som om tiden går langsommere, sekunderne efterfølger hinanden mere yndefuldt end normalt. Det ligner så meget, at hun er vægtløs, at man glemmer, at det skyldes ren teknik og muskelstyrke. 

Fællesskaber har brug for et fysisk mødested

På det fælles kagebord står der alt fra kagekoner til pakistanske søde ris, der ligner konfetti. Bordet er dekoreret i alle regnbuens farver, og festens gæster er lige så mangfoldige.

Flaskepropper popper i havestuen, hvor to damer serverer cava og kaffe.  De har begge været en del af huset i mange år, og nyder festen: ”Det er hyggeligt at passe baren, så får man snakket med en masse forskellige. Bedste tjans!”.

For dem er Sundholm 8 et trygt forsamlingssted: ”Det er fantastisk med så mange forskellige foreninger og organisationer der mødes, som modsætning til opsplitning”.

Folk sludrer i køkkenet, og formand for Amager Vest Lokaludvalg Kresten Thomsen sidder og bladrer i jubilæumsskriftet. ”… det er enormt fedt at se, hvor mange foreninger, der er tilknyttet”, siger han.

”Huset betyder enormt meget for det lokale. I forhold til at vi er en bydel, der har få muligheder for foreninger, så er det altafgørende at have et fysisk sted at mødes”.

På kryds og tværs

Til spørgsmålet om hvorfor det er så vigtigt, at kunne mødes fysisk frem for online eller i private hjem, svarer Kresten; et fysisk mødested gør, at grupper mødes på kryds og tværs med andre grupper, der er anderledes end dem selv.

Det handler igen om, ikke bare at være et hus der bruges af opsplittede og isolerede interessefællesskaber. Hvis man vil opretholde et lokalt netværk og bekæmpe ensomhed, er det ikke alene en løsning at folk kun har fællesskaber med nogen, som de kan spejle sig selv og deres egne synpunkter i (hvilket ofte er tilfældet i vores algoritme-styrede tider).

For virkelig at kunne flyve højt, må man lade forskelligheder mødes. I Sundholm 8 er der uanset hvad et fast samarbejde foreningerne imellem, nemlig at passe på selve huset.

Til anden akrobatik-performance er trapezen skiftet ud med et reb. Akrobaten Signild falder… næsten! Begynder så at gå langsomt ned ad rebet, som om rebet var en almindelig vej, og verden er vendt halvfems grader.

På samme måde er der en tendens her i huset til at inddrage nye vinkler og både tænke og mødes på kryds og tværs. Som Memoona fra Ældrenetværket siger det: ”Der er søde mennesker her i huset, som vi samarbejder med, og vores formål er at hjælpe andre. Jeg er rigtig glad for at være med til festen, tusind tusind gange hjerteligt tillykke!”

Plads til at fejle og folde sig ud

I hjørnet af haven spiller soulrock-bandet Maisha koncert. Scenen er markeret ved at instrumenterne står direkte i det grønne græs. Scenelyset er det plettede solskin igennem trækronerne, og de hvide kastanjetræsblomster daler som konfetti.

Maisha spiller en blanding af covers og originale soul-rock-numre. De gæster, der var unge i 80’erne, smiler nostalgisk under ”All My Love”-coveret, og børnene danser med deres mødre.

”Det er meget et safe space at spille her, der er plads til at kunne være tossede på scenen og kunne fejle. Det er en rigtig dejlig oplevelse”, fortæller bandets forsanger. Hun er iklædt 70’er-brunt, har divarøde læber og under sin optræden mikrofonledningen henslængt henover skuldrene.

Bandet består af fire kække gutter, der spiller tight og tilbagelænet. Under bandets andet sæt sniger forsangeren sig til at skrue diskret op for klaveret og guitar-forstærker.

Publikum sidder og rocker med til rytmen og slapper mere og mere af i skuldrene efter 10 års stor indsats. De nyder velfortjent huset og fælleskabet.

Sangerindens stemme har en sensualitet, man kan finde på en jazzbar efter klokken 23, men klinger også klar som en solstråle, når hun synger mod himlen. Og himlen er så gennemlyst af sol, at den er intetfarvet som et lærred, klar til at modtage de næste ti års farver og ideer.

Kom og drøm her i huset

Under et af Maishas originale numre synger hun: ”Københavns børn går i tågerne og triller ud af alle krogene og drømmer kun, når vi er vågne”.

Det beskriver netop, hvad der fejres: Kom ud af krogene og drøm her i huset. Sundholms børn (og voksne) drømmer også vågne, og her kan drømmene realiseres igennem alt det projektarbejde, huset er et samlingspunkt for.

Et projekt er netop noget, der ligesom en projektor kaster et billede (eller idé) fra sin kerne og ud af sig selv. Og dette er, hvad Sundholm 8 gør: ”Sejt gået at holde huset kørende i 10 år og kunne være sådan et fint fyrtårn i området med masser af frivillighed og muligheder,” siger Julie Abitz, boligsocial leder af Amagerplanen.

Må Sundholm 8 fortsat projektere sit lys ud i lokalområdet i mange år fremover!