Skip to main content

Vejen til et mere åbent Sundholm

22. august 2022

Vi har snakket med Robert Nielsen, mangeårigt medlem af Amager Vest Lokaludvalg, om hvordan Sundholm var i 1970’erne, hvor han som ung telefonmand arbejdede på området. Vi har også dykket lidt ned i historien om Sundholm og dets udvikling fra tvangs- og arbejdsanstalt til det område, det er i dag og fremtidsdrømmene herfor.

Robert kørte som telefonmand rundt i alle bygningerne på Sundholm, når de for eksempel skulle have flyttet et nummer fra et sted til et andet, eller når de skulle have oprettet en telefon.

”Herovre kom man i kontakt med alle de forskellige institutioner, som lå herovre dengang: Centralvaskeriet nede, hvor Fabrikken for Kunst og Design ligger nu. Det var et kæmpe vaskeri. Alle af Københavns Kommunes hospitaler fik vasket på centralvaskeriet hernede, så det var nogle kæmpe maskiner, og der stod en masse mennesker og arbejdede dernede. Der var et hospital med fødeklinik og alt muligt i. Dengang var alt det oprindelige – men så er der sket en masse andet siden”, siger Robert.

Fra tvangsarbejde til socialt arbejde og foreningsliv

I 1905-08 blev bygningerne på Sundholm opført som tvangs- og arbejdsanstalt, og området afløste Ladegården, der blev nedlagt i 1908. Her blev blandt andet fattige, hjemløse, alkoholikere og mennesker, der var idømt tvangsarbejde, anbragt. Der var plads til 1.000 beboere. Både personer fra København, hele Sjælland og Fyn blev indsat på tvangsanstalten, og de var typisk dømt for løsgængeri, alfonseri, vold eller betleri. På arbejdsanstalten var der pligt til at arbejde – det kunne for eksempel være med vævning, vask, håndværk, brændeskæring, havebrug og pasning af svin.  1930’ernes socialreform gjorde, at området gradvist blev mere og mere for hjemløse.

På området var der foruden vaskeri og hospital oprindeligt indrettet blandt andet storkøkken, kirkerum, væveri, svinestald med op til 1.000 svin og et lighus. Fra 1918 blev Sankt Johannes Stiftelsen en del af Sundholm. Sundholm Skole – senere Amagerbro Skole – blev bygget i 1910, og klods op af blev Sundbyvesterskole bygget i 1918. I 1991 blev de to skoler slået sammen til Amager Fælled Skole. Sundholm Skole havde nyttehaver, som blev ryddet omkring 1917 for at bygge husvildebarakker i området mellem skolen og Sundholm. De var i brug cirka 1920-1940.

I 1970’erne, hvor Robert kom ind på området i forbindelse med sit arbejde, havde det allerede ændret sig i årenes løb. Betegnelsen for stedet var blevet ændret til forsorgshjem i 1960, men tvangsarbejdet ophørte først i 1976. Sundholm blev nedlagt som en samlet social intuition fra år 2000, og i dag rummer området foreningsliv samt forskellige sociale institutioner for misbrugere, mennesker med sindslidelser og hjemløse.

Hele området er forbundet

Oprindeligt var området meget lukket om sig selv – netop fordi det var en tvangs- og arbejdsanstalt. Sundholm var næsten en ø, fordi den var omkranset af en bred og dyb voldgrav, indtil den blev afdækket i 1950’erne. Det var kun muligt at komme ind og ud igennem de to porte, der fungerede som vagtbygninger, og som stadig markerer to af indgangene til området i dag. Der var portvagter, og i porten var der indrettet afrusningsceller, og vagterne visiterede beboerne ved hjemkomsten efter den ugentlige fridag og konfiskerede brændevin, hvis man forsøgte at smugle det ind på området.

Til gengæld var Sundholm 8 forbundet – både af veje, ensartede bygninger og selve formålet med stedet:

”Jeg var meget imponeret over – og jeg ved ikke, om det stadig fungerer – men hernede under ligger der nogle rørgange i kilometervis under bygningerne, som vi gik og trak. Når vi skulle trække kabler fra centralen, skulle vi i kælderen under Bygning R, og så skulle vi gå i de der gange, hvor alle varmerørene lå, og trække kabler. Det var ret spøjst. Hele området er fuldstændig forbundet under jorden. Der kravlede vi rundt – i nogle gange kunne man gå lidt nedbøjet, i andre gange måtte man kravle. Sådan var det dengang. Hele området er forbundet under jorden – jeg ved ikke, om hvis man skubber til det, om det så falder sammen, men det fandme mange gange, der er dernede under – og hvad der ligger af installationer dernede – du tror, det er løgn”, fortæller Robert.

Klokker i maskinhallen

Maskinhallen, som nu lægger rammerne for sociale og kulturelle aktiviteter og arrangementer, forsynede i mange år Sundholm og de to skoler med lys og varme. Da Robert kom i Maskinhallen som en del af sit arbejde, fungerede den stadig som maskinhal, og den sal, som vi bruger nu, fungerede som værksted. Her var ansat smede, elektrikere og andre fagfolk, og Maskinhallen hørte ikke under områdets arbejdstvang:

”Der stod store arbejdsbænke langs med væggene, og der kunne man stå med søjleboremaskiner, og det gjorde alle smedene, der arbejdede derovre. Der stod de og reparerede områdets plæneklippere, og hvad der nu ellers var af ting. Det var som at komme ind i en maskinhal med en masse forskellige værktøjer: boremaskiner – det var de store søjleboremaskiner og sådan noget. Der var alle mulige værktøjer og redskaber. Der var en kæmpe drejebænk. Den blev brugt af smedene til at lave alt muligt i. Jeg var derovre for at sætte nogle ekstra klokker op, så de kunne høre telefonen ringe, selvom maskinerne kørte”, fortæller Robert om sit møde med stedet.

Fra maskinhal til socialt og kulturelt mødested

Maskinhallen blev i en periode brugt som kantine, men har ellers stået tom og ubrugt hen i nogle år.  Det fik Robert til at gå ind i arbejdet med at gøre stedet til et socialt og kulturelt mødested, der kan være med til at åbne Sundholm op for mennesker uden for området i aktiviteter der inkluderer de mennesker, der allerede er en del af området. Noget der krævede, at også politikerne fra Rådhuset var med på idéen.

”Da jeg snakker sammen med Lars Weiss sammen om det første gang – det var, imens han var overborgmester – der fik vi en skide god snak, og Lars er sindssygt optaget af projekter, der har det her sociale element i sig. Hans udgangspunkt er det samme som mit som socialdemokrat, det er, at vi skal måles på, hvordan vi tager os af vores svageste – det er det, vi skal måles på – ikke, hvad vi kan sørge for af motorvej til de rigeste, men hvordan tager vi os af dem, der ikke kan. Den er Lars også helt med på. Han er en vigtig brik i at få det her op at stå. Der havde vi en proces der sammen med de andre: Teddy fra Frivilligcenter Amager og Winnie fra Kirkens Korshær, som jeg har kendt i del år”, fortæller Robert.

Siden opstod samarbejdet, og Sundholm 8 og senere også Teater GLiMT kom med i styregruppen omkring Maskinhallen. I 2021 betalte Amager Vest Lokaludvalg huslejen, og fra 2022 og tre år frem har Kultur- og Fritidsudvalget bevilliget midler til at drive stedet som socialt og kulturelt mødested med åbne og offentlige aktiviteter og arrangementer.

Et mere åbent Sundholm

Det sidste halve år har Maskinhallen lagt rammerne om meget forskelligt: klassisk koncert for hjemløse, uddeling af overskudsmad, byttemarked, fællesspisninger, nycirkusforestillinger, arrangementer for danskere og ukrainske flygtninge, eid – for blot at nævne et udvalg. Der er mange andre aktiviteter og arrangementer i støbeskeen.

Det falder i god tråd med Roberts ønsker for fremtiden. Ligesom portene, der nu er åbne døgnet rundt, håber Robert på, at Sundholm vil åbne sig mere for de omkringliggende områder og resten af København, og at området stadig kan rumme de socialt udsatte og skabe bedre rammer for dem:

”Jeg synes, man skal lave en Sundholmens dag, hvor alle de beboerforeninger, der ligger hele vejen omkring Sundholm og Hørgården skal inviteres med, og hvor man holder en kæmpe dag for nabolaget, hvor de kommer og kan møde dem, der er på gaden den dag og alle de projekter, der har til huse på området”, slutter Robert.

 

Kilder:

https://www.grandts.dk/Amager/sundholmsvej.htm

https://kbhbilleder.dk/s%C3%B8g?q=%22Sundholm%22

http://www.hovedstadshistorie.dk/sundbyvester/sundholm/